Turforslag

Turforslag

Turforslag 1: Rundtur med stop undervejs.

Stig på M/S Helge i Svendborg kl. 10 eller kl. 12.30.
Turen går forbi Vindebyøre, Christiansminde, Troense, Grasten og ender på Valdemars Slot.
Besøg den gode strand, æblehaven med café og legeplads, spil minigolf eller besøg slottet og dets tilhørende museer.
Tag med M/S Helge tilbage til Svendborg igen kl. 13.25 eller 15.25 (også kl. 17.25 i juli måned).

Færgebillet: Voksen 120,- kr. Barn 60,-kr.

Turforslag 2: Rundtur på 2 timer.

Stig ombord på M/S Helge i Svendborg kl. 10, 12.30 eller 14.30 (også 16.30 i juli). Tag hele turen til Valdemars Slot og retur igen. Turen går forbi Vindebyøre, Christiansminde, Troense, Grasten, Valdemars Slot og derefter samme vej tilbage til til Svendborg igen. Medbring gerne madkurv, kikkert og kamera.

Færgebillet: Voksen 120,- kr. Barn 60,- kr.

Turforslag 3 - Kort tur - tur/retur

Stig på i Christiansminde kl. 10.15, 12.45 eller 14.45 (også 16.45 i juli). Stig af i Troense og gå en tur, nyd frokost eller kaffe i den gamle skipperby. Tag tilbage til Christiansminde kl. 13.50 eller 15.50 (også 17.50 i juli) og slut dagen med en svømmetur eller en gammeldags isvaffel på den skønne strand.

Færgebillet: Voksen kr. 60,- Barn kr. 30,-

Turforslag 4: Kort tur enkelt.

Stig ombord på M/S Helge i Svendborg kl. 10, 12.30 eller 14.30 (også 16.30 i juli). Stig af i Christiansminde, hvor du kan gå en tur lang stranden, spille minigolf, spise på restaurant panorama eller nyde din medbragte mad og grille i madpakkehuset. Turen hjemad foregår på gåben, ad den skønne sti langs kysten mellem Christiansminde og Svendborg (ca. 20 min. gang)

Færgebillet: Voksen: 30 kr. Barn 15 kr.