Vælg sprog

Oplev Drejø

Bondegårdsidyl

Oplev Drejø

Her finder du information om Drejø

Drejø ligger lige midt i det Sydfynske øhav med lige langt til Fyn, Ærø og Taasinge. Øen er 426 ha og der bor godt 70 mennesker på øen. 85 % af øens areal benyttes til landbrug. 


På Drejø finder du storslået natur, et rigtigt fugleliv og et varieret terræn.  Godt 60 forskellige fuglearter siges at yngle i området og visse områder af øen er derfor fredet fra 1. marts til 15. juli.
Drejø er også hjemsted for de sjældent smukke hvide dådyr.


Øen har gode fiskemuligheder, smukke strandenge og skønne badestrande. 


Drejø by rummer ægte landsbyidyl med de smukke bindingsværksgårde og huse. Der er købmand, kro, teltplads, café, egnsmuseum som fortæller om livet på Drejø igennem tiderne, kirke og flere gårdbutikker med lokalt producerede varer.
Der er mange forskellige overnatningsmuligheder på Drejø, både privat udlejning, feriekoloni i det gamle badehotel og shelters kan bookes, ligesom det er muligt at overnatte i telt. 
Drejø har siden 70´erne været kendt for sine ølejre. 

Rejsen til Drejø kan foregå med færgen Højestene fra Svendborg og tager ca 75 minutter, med et kort stop på Skarø. Færgen sejler flittigt hele dagen igennem, ofte med så stor travlhed, at du skal sørge for at reservere plads.


Drejø har både Drejø gamle havn med ca. 15 gæstepladser og Drejø Havn med 40 gæstepladser.

 

For yderligere information besøg Visit Svendborg her